Moderne danske plastvinduer er energieffektive og fremstillet af genanvendelige materialer

Vinduer af plast er energieffektive på grund af de indbyggede luftkamre i profilerne. Samtidig er vinduernes genanvendelige materialer et bæredygtigt valg, når de skal bortskaffes en gang langt ude i fremtiden.

Er det årlige varmeforbrug for højt? Er vedligeholdelsesbudgettet tynget af maling og stilladser? Så er dine vinduer formentligt både gamle og dårligt isolerende, og det er tid til at skifte dem.

Hvis du samtidig hører til dem, der tænker praktisk og økonomisk når du køber nyt, er moderne danske plastvinduer et godt valg. De er nemlig på samme tid lette og energieffektive, og har i øvrigt en levetid på anslået 50 år.

Og så fås de i præcis det design, der passer til arkitekturen på dit hus.

Har gode energiegenskaber og dæmper støj

Moderne danske plastvinduer har gode energiegenskaber. De slanke, moderne plastprofiler er enten udført af hård PVC forstærket med stålindlæg eller af komposit, belagt med et tyndt lag PVC. Profilerne har indbyggede kamre med stillestående luft. Samtidig sikrer to eller tre tætningsplaner i kombination med det nyeste indenfor energiruder en optimal isolering både mod kulde og vejstøj. Ruden kan indbygges dybt i de velisolerede rammer, så den generende kondens langs rudekanten bliver elimineret. Og vælger du en særlig lydrude får du bedst mulig udnyttelse af vinduets støjdæmpende egenskaber.

Med andre ord får du et energieffektivt vindue, der også dæmper generende støj udefra.

Bygningens samlede miljøbelastning bliver lav

De avancerede profiler er fremstillet på moderne anlæg, der er underkastet de strengeste krav til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Og de væsentligste råvarer, der anvendes, er råolie, salt og naturgas; tre naturressourcer, som findes i rigelige mængder.

Moderne danske plastvinduer bidrager med andre ord til at begrænse bygningens samlede miljøbelastning på flere måder:

For det første er energiforbruget ved fremstillingen lavt, råvarerne er simple og de lette profiler lader sig nemt transportere.

For det andet skal vinduerne ikke vedligeholdes med maling i forbrugsfasen, og samtidig holder de effektivt varmen inde i bygningen.

Endelig kan materialerne, når vinduerne er udtjente, genanvendes via en landsdækkende indsamlingsordning, som allerede eksisterer i dag.

Vidste du, at…

  • Producenter af plastvinduer, som er tilsluttet DVV-garantiordningen yder 5 års totalgaranti på dine vinduer.
  • Kvaliteten kontrolleres af uvildige kontrollanter på fabrikkerne 1-2 gange årligt.
  • Plastvinduer har en levetid på 50 år.
  • Plastvinduer er næsten helt vedligeholdelsesfrie (alm. afvask og smøring af hængsler årligt.)
  • Plastvinduer ikke kræver indvendig maling og derved ikke påvirker indeklimaet.
  • Vinduesplast kan indsamles og genbruges til nye vinduer gennem Wuppi-ordningen.

Del denne artikel på udvalgte sociale medier: