Vidste du det?

Plastmaterialer af hård PVC kræver ingen vedligeholdelse, bortset fra almindelig rengøring.

Moderne, slanke plastprofiler gulner ikke, og profilernes mange isolerende luftkamre giver en suveræn modstandsevne mod den generende kondensdannelse indvendigt.
Plastvinduerne fÃ¥s enten som A- eller B mærkede energivinduer, og med 2- eller 3 tætninger i lukningsplannet hvilket – sammen med en lydrude – ogsÃ¥ giver dem unikke, støjdæmpende egenskaber.

De meget populære og pudsevenlige indadgående vinduer (dreje/kip) er blandt de mest indbrudshæmmende vinduestyper på markedet.

Er uheldet ude, kan vinduer af plast nemt repareres. Og er man blevet træt af farven, kan de også males i flotte farver.

  • Betegnelse
    Forklaring
  • Bæredygtighed

    Vinduers bæredygtighed skal både måles på materialerne og materialeforbruget i forbindelse med fremstilling af vinduerne, vinduernes energieffektivitet under brugen, beboernes adfærd mens vinduerne sidder i bygningen og muligheden for at genanvende materialerne efter endt brug mv.

    Læs mere om Bæredygtighed
  • Brand

    uPVC er et selvslukkende materiale. Det betyder, at plastvinduer i hård plast kun kan antændes, når ildkilden er direkte på vinduet. Det bekræfter Brand- og sikringsteknisk Institut overfor VinduesIndustrien.
    Der findes eksempler på huse, der er totalt nedrændte, hvor vinduesrammerne i plast står intakte tilbage og fortsat kan åbnes ubesværet.
    Ved mindre brande, hvor plastvinduerne ikke er i direkte kontakt med ilden, vil de som regel kunne renses og/eller repareres og anvendes på ny.

  • Farver

    Plastvinduer fås i næsten alle farver: Nogle vinduesproducenter pålægger en tynd farvet film, andre sprøjtemaler profilerne og andre igen kan lever profiler der er gennemfarvet i udvalgte kulører.
    I alle tilfælde er der tale om holdbare løsninger, som normalt ikke betyder ekstra vedligeholdelse eller kortere levetid.
    Det er også muligt selv at male sine eksisterende plastvinduer, hvis man ønsker en ny farve. Spørg om plastmaling til formålet, hvor du normalt køber maling.

  • Forbrænding

    Forbrænding af gamle, udtjente plastvinduer er uhensigtsmæssigt og unødvendigt. Plast er en ressource, som kan omsmeltes og genbruges mange gange, og derfor er vinduesbranchen tilsluttet den såkaldte WUPPI-ordning, som indsamler gamle plastvinduer og sender dem til omsmeltning.

  • Garanti

    Alle DVV mærkede elementer er omfattet af Branchens 5 års garanti. Se mere på www.dvv.dk

  • Hængsler

    Hængsler og beslag til vinduer har uanset materiale godt af en dråbe olie i ny og næ. Normalt vil det være fuldt tilstrækkeligt med smøring en gang om året, medmindre vinduet er udsat for ekstrem påvirkning af vind og vejr. Hængsler og beslag på plastvinduer kan udskiftes, hvis de går i stykker.

  • Indbrud

    Moderne plastvinduer med basisprofiler af kompositmateriale eller indlagte armerede stålprofiler er mindst lige så indbrudssikre som andre vinduestyper. Mange er som standard forsynet med sikringsbeslag og håndtag der kan låses. Dette kan yderligere suppleres med sikringsglas.
    Tag en snak med leverandøren om, hvilke glastyper og sikringsbeslag, vinduerne kan leveres med.
    Sikringsbeslag og specialglas kan næsten altid eftermonteres.

  • Indeklima

    Plastvinduer afgiver ikke farlige stoffer til indeklimaet. Men har du fornylig fået monteret nye plastvinduer og oplever øget kondens, er det tegn på, at din bolig er blevet tæt. Sørg for at lufte ud 3 gange om dagen.

  • Isolering

    Et vindues isoleringsevne afhænger både af profil og glas. De fleste moderne danske plastvinduer fremstilles i dag af profiler med tre eller flere kamre i kompositmateriale eller med en indlagt armeret stålprofil. Det sikrer både styrke og optimal isolering.
    Plastvinduer fås i både energiklasse B (til sommerhuse) og energiklasse A til helårshuse. Vinduer i energiklasse A er som minimum energineutrale.

  • Kondens

    Indvendig kondens på vinduer er et tegn på, at boligen trænger til at blive udluftet. Boligen skal normalt udluftes med gennemtræk 3 gange dagligt a ca. 5 min. Plastvinduer giver under sunde indeklimaforhold ikke anledning til kondensdannelse.

  • Levetid

    De ældste plastvinduer i Danmark er fra omkring 1980, og er fortsat fuldt funktionsdygtige. I udlandet findes tilsvarende vinduer, der er fra 60'erne og 70'erne. Derfor er det umuligt at sige, hvor længe et plastvindue reelt kan holde.
    Forskellene fra de første plastvinduer i Danmark til moderne danske plastvinduer er udformningen og farveægtheden. I dag fås plastvinduer i samme designmæssige udformning som de vinduer, vi kender fra den danske facadearkitektur, og hvide plastvinduer gulner ikke længere.
    Alle DVV mærkede elementer er omfattet af branchens 5 års garanti.

  • Livscyclus

    Plastvinduer fremstillet af VinduesIndustriens medlemmer (=producenterne, som er opført på denne liste), er omfattet af VinduesIndustriens branchemiljøvaredeklarationer for plastvinduer. Branchemiljøvaredeklarationerne omfatter fremstillingsprocessen. I løbet af første halvår 2022 bliver miljøvaredeklarationerne opdateret og vil fremover også omfatte bortskaffelsesfasen. Brugsfasen er ikke medtaget i analysen, da den er afhængig af forbrugernes adfærd og energibevidsthed.
    Du kan se VinduesIndustriens branchemiljøvaredeklarationer her.

  • Miljø / Wuppi

    Medlemmerne i VinduesIndustriens plastsektion er alle tilsluttet den såkaldte WUPPI-ordning, som går ud på at indsamle og genanvende gamle plastvinduer til nye plastprodukter.
    Det er i dag et lovkrav at uPVC-affald indsamles og udsorteres. På næsten alle kommunale genbrugspladser er opstillet særlige WUPPI-containere, hvor private vederlagsfrit bl.a. kan aflevere deres udtjente plastvinduer.
    Professionelle, f.eks. entreprenører og byggefirmaer, kan ved henvendelse til WUPPI mod et mindre vederlag få afhentet kasserede vinduer - ligeledes med henblik på genanvendelse.
    Al plastspild fra fabrikationen af vinduer og døre indsamles og genbruges også.
    Dermed er det en meget stor andel af det kasserede vindue, som kan genanvendes.

  • Misfarvning

    Moderne plastvinduer gulner og misfarves ikke. Selv stærk påvirkning af vind og vejr får ikke plastprofilerne til at ændre udseende, og der opstår ikke revner, som kan få fugt til at trænge ind. Heller ikke solens kraftige UV-stråler påvirker plastoverfladen.
    Hvis vinduet efter nogle år får en kedelig overflade, skyldes det således ikke at plasten som sådan reagerer, men alene almindeligt skidt og snavs, der altid kan vaskes af.

  • Økonomi

    Når du køber nye vinduer bør du ikke kun se på anskaffelsesprisen, men også på de løbende driftsomkostninger og på vinduets samlede levetid.
    Et meget billigt vindue kan dermed nemt gå hen at blive det dyreste i det lange løb.
    Medlemmerne af VinduesIndustriens plastsektion fremstiller kun plastvinduer i høj kvalitet omfattet af branchens garantiordning.

  • Priser

    Prisen på plastvinduer kan naturligvis variere. Husk at sammenligne pris og kvalitet, og om leverandøren er omfattet af branchens garantiordning.

    Når man sammenligner priser, bør man ikke kun se på anskaffelsesprisen her og nu, men også medregne omkostninger til reparation og vedligeholdelse. Også vinduets forventede, samlede levetid er afgørende for totaløkonomien.

  • Rengøring

    Plastvinduer er nemme at rengøre og kræver ingen særlig vedligeholdelse. Normalt er afvaskning med sæbevand og efterskylning med rent vand tilstrækkeligt til at bevare den flotte overflade. Nogle anbefaler at anvende auto-shampoo til vask p.g.a. indholdet af voks.
    Er der tale om vinduer der er udsat for ekstrem forurening kan det være nødvendigt at gå mere grundigt til værks. Dette gælder også indvendigt, hvis vinduet f.eks. har været udsat for mange års intens tobaksrøg.
    Men under alle omstændigheder kan plastvinduet rengøres, idet enhver form for skidt lægger sig på overfladen og ikke trænger ind i plastprofilet.
    Spørg eventuel din leverandør, der ofte også kan levere et særligt rengøringssæt.
    Der findes firmaer som har specialiseret sig i rengøring af særligt beskidte plastvinduer.

  • Reparationer

    Det er en misforståelse at plastvinduer ikke kan repareres, noget andet er at det meget sjældent er nødvendigt.
    Men er der opstået skader på profilerne f.eks. på grund af hærværk eller indbrud, så kan det i langt de fleste tilfælde udbedres let og billigt og uden at efterlade synlige spor.
    Det gælder også skruehuller fra persienner eller gardiner. Disse huller kan problemfrit fyldes ud, så profilet atter fremstår som nyt.
    Er der tale om større skader, vil det som oftest være muligt at udskifte et helt profil eller at dække skaderne med en tynd plastliste.
    Mulighederne er mange, så hvis uheldet er ude, så kontakt din leverandør eller et af de specialfirmaer som findes på markedet.

  • Støj

    Med de mange luftkamre i profilerne og oftest 2 eller 3 tætningsplaner, har plastvinduer gode lyddæmpende egenskaber. Derfor vil man ofte opleve en helt naturlig lyddæmpning ved et skifte til plastvinduer.
    Ønsker man en endnu mere effektiv støjdæmpning, kan alle vinduer leveres med specialglas, der yderligere øger vinduets støjdæmpende egenskaber.

  • Tætningslister

    I lighed med andre vinduestyper er plastvinduer forsynet med tætningslister for at sikre optimal isolation. Tætningslister kan med årene blive stive. Dette forebygges ved at smøre dem med silikone, nøjagtigt som man gør med listerne på sin bil.

  • Udformning og design

    Plastvinduer fremstilles i dag med rammer, poster og sprosser af samme dimensioner som vinduer af f.eks. træ eller træ/alu, og i alle størrelser. Både ved nybyggeri og ved renovering er det derfor muligt at opnå præcist det arkitektoniske udtryk, man ønsker, med plastvinduer.

    Nogle kommunale lokalplaner kan diskriminere mod plastvinduer. Medmindre der er tale om bygninger eller bydele med særlige bygningshistoriske kvaliteter, er dette ulovligt. Støder du på et tilfældigt og umotiveret forbud mod plastvinduer, anbefaler vi at du kontakter VinduesIndustrien / Plast eller en af medlemsvirksomhederne.

  • uPVC

    Plastvinduer er fremstillet af materialet uPVC (Unplasticised Poly Vinyl Chloride – PVC uden blødgører), der er verdens næstmest anvendte plastmateriale.
    Den uPVC som danske vinduesfabrikanter anvender, er fremstillet på moderne vesteuropæiske anlæg, der er underkastet de strengeste krav til miljø og arbejdsmiljø.

    Blødgørere - de såkaldte phthalater - anvendes ikke i vinduesprofiler.
    uPVC (PVC uden blødgører) anerkendes i dag som et fremragende materiale uden miljøgener.

  • Vedligeholdelse

    Plastvinduer kræver næsten igen vedligeholdelse. Naturligvis kan skidt og snavs sætte sig på overfladen som på ethvert andet vindue. Men det er let at rengøre. Lidt sæbevand evt. tilsat lidt autoshampoo er det hele der skal til for at holde vinduerne rene. Skyl efter med almindeligt rent vand.
    Hængsler og andre bevægelige dele kan man give en dråbe olie, hvis de begynder at gå lidt trægt.
    Det er alt hvad du behøver for at bevare dine plastvinduer som nye år efter år.